Nyord Sennep - en lokal specialitet med bid

"Nyord Sennep" hører med i den spændende række af lokale specialiteter, som Møn & Sydsjælland er blevet kendt for i de senere år.
Sennepsproduktionen foregår i lille målestok med skånsomme metoder på Nyord Sennepmølle, som er blevet indrettet i en historiske hestemølle ved siden af Nyords lokalhistoriske udstilling.
Sennepsmøllen afholder forskellige offentlige arrangementer, hvor de besøgende får mulighed for at opleve sennepsfremstillingen tæt på.
Nyord sennep sælges direkte på Nyord - i Noorbohandelen, Lille Bod og på Lolles Gård samt igennem Foreningen Kultivators distributionsnetværk til forretninger, restauranter og turiststeder på Møn & Sydsjælland. NYT - Nyord sennep forhandles i Noorbohandelens bod i Københavns nye Torvehaller på Israelsplads.
Nyord sennep er en lokal specialitet, som passer til mange retter og lejligheder. Nyord sennep er sundt, fordi dens æteriske olier bevares i den skånsomme koldformaling. Vælg mellem forskelige varianter, som altid passer til årstiden, f.x. midsommersennep med hyldeblomst, romsennep til lammekød eller julesennep med "hakkede nissehuer".
Find flere informationer og opskrifter på denne side.
God fornøjelse og velbekomme.

Udgiv indhold

Nyord sennep på Ny Nordisk Madmarked

ny-nodisk-1-web.jpg

I disse år oplever nordisk mad et sandt boom. Det traditionelle og sæsonbestemte bliver genoplivet og nydt i kantiner og køkkener, der kaldes for verdens bedste. Maden og smagen på Norden, den 05. november 2011 i København Kajen foran Nordatlantens Brygge og NOMA bugnede af årstidens råvarer; børnene legede i kålspiralen; der blev malet mel og bagt pandekager over bål samt parteret vildt.